Bliv medlem af NKS

 

Pas på fuglene.

I foråret 2011 gik jeg rent tilfældigt lige en tur rundt for at tilse mine planter, noget jeg af og til gør, men ikke altid dagligt.
Til min store overraskelse så jeg en lille sangdrossel som var blevet ’fanget’ af min Mammillopsis senilis.Fuglen har haft let adgang til drivhuset, da både døren og vinduerne står åbne hele døgnet. Fuglen sad uhjælpeligt fast i plantens krogtorne og var sandsynligvis hurtigt død af tørst, hvis ikke jeg lige var kommet forbi. Med en saks klippede jeg forsigtigt krogene af tornene og droslen blev forsigtigt frigjort og havde ingen skade lidt; den smuttede hurtigt af sted, da jeg lidt senere åbnede hånden som signal til ’afgang’.
Jeg har da lært, at jeg dagligt må tilse - om end ikke alle mine planter, så de planter med krogtorne, som måtte opholde sig i det åbne drivhus. Her er kommet flere planter i løbet af året bl.a. en del Sclerocactus, som hvad krogtorne angår snildt overgår mine Mammillopsis. Gad vide om mindre dyr og specielt fugle ofte kommer galt af sted i naturen med planter, som er forsynet med krogtorne?

Finn

drossel

You have no rights to post comments

Yderligere information