XL ompotning.

Det er ikke altid nemt at ompotte kaktus, nogle af dem stikker ubehageligt. Jo større de bliver, jo mere uhåndterlige bliver de, og særlige kneb må tages i anvendelse.

Det er et problem, som tidligere er beskrevet i vores medlemsblad for år tilbage, og jeg har selvfølgelig ladet mig inspirere af artiklerne, når jeg har ompottet store planter. Egentlig var det nemmere, at lade planter af en vis størrelse beholde deres potte og undlade at potte dem om. Det kan sikkert lade sig gøre, hvis man med mellemrum sørger for at udvaske det saltoverskud fra jorden, som er blevet tilført ved gøskning gennem længere tid. Man kan evt. give sine planter et sommerophold i haven i al slags vejr, så vil udvaskningen ske automatisk, og planten får en frisk start i den samme jord. Dette kan nogle gange være tilstrækkeligt, og det er jo en skånsom kur, som ikke skader rødderne. Jeg valgte dog at give min Helianthocereus poco en ny potte, idet planten har stået i den samme potte i ca. 10 år og den så ærlig talt lidt træt og dehydreret ud.  Dette tyder jo på, at rodsystemet er i vanskeligheder, vel sagtens på grund af saltophobning i jorden. Men der kan jo også være andre årsager til at planten ser usund ud, og det kan man jo først konstatrere ved en reel ompotning og en inspektion af rødderne.

Når man går i gang er kraftige arbejdshandsker nødvendige, selvom de ikke sikrer mod torne, da disse godt kan trænge igennem læderet; men nogen beskyttelse giver de trods alt. Endvidere var jeg kommet i besiddelse af noget tykt skumplast, som er ret effektivt. Tornene trænger  vanskeligt igennem, men låser alligevel planten fast, når man lægger skumplasten flere gange omkring, Herefter er det bare at få løftet planten skånsomt, så ingen torne knækker. Det bedste er, at placere potte med plante på et bord eller lignende under det sted, hvor man tilfældigvis har en bjælke  eller lignende som planten kan bindes fast til. Potten fjernes så forsigtigt som det er muligt, og planten kan efterlades i fortøjningen. I denne position kan rødderne renses, men de er som regel vokset sammen til en hård klump. Hvis ikke det automatisk sker i processen, så vær hård og bræk op i rodknolden. Lad planten hænge et par dage, så sårene på rødderne kan tørre.

 

2013-07-21 17.25.54

Helianthocereus poco med renset rodklump.

Efter at rødderne er tørret, skal der en ny potte til. Man kan selvfølgelig bruge den tidligere opstilling endnu en gang, men jeg valgte at benytte en trillbør med jordblanding og potte. Efter at man forsigtigt har sænket kaktussen ned i en passende højde, påfyldes jordblandingen i den nye og større potte.

2013-07-21 17.36.54

Herefter er det kun at transportere kaktussen tilbage på sin plads i drivhuset. En trillebør kan ikke anbefales til dette, medmindre man er flere om at løse opgaven.

God arbejdslyst!

FL

Kommentarer   

 
0 #1 Nelly Trott %05.-%06.-%2018 01:45
WOW Vilken bra omplantering!
 

You have no rights to post comments

Yderligere information